Min Nuller, som jeg sover med om natten, har ikke sine poter mere. Mor og far har fjernet dem, så jeg ikke kan ligge og tygge i dem, når jeg skal sove.
De havde snakket om længe, at jeg ikke skulle sove med Nuller om natten mere – og derfor sende den til julemanden. Og da tandlægen, som ellers syntes jeg havde fine tænder, spurgte, om jeg brugte sut, så blev det besluttet, at der skulle gøres noget ved det.
Få dage før, at de havde snakket om, at i weekenden skulle jeg af med Nuller, så fandt mor på, at man i stedet bare kunne fjerne poterne, som er det, jeg altid har suttet på. Så i fredags fik jeg for første gang en Nuller uden poter, da jeg skulle sove.
Den første aften var jeg ret ked af det, men allerede næste dag gik det meget bedre. Og nu efter et par dage, kan jeg tage mig selv i at forsøge at sutte på poterne – hvorefter jeg kommer til at tænke på, at de ikke er der mere. Og så griner jeg lidt af det.
Fordelen ved en Nuller uden poter er også, at nu må jeg gerne bruge den som en slags bamse om dagen. Så den har allerede været med flere steder – bl.a. på legeplads og foran tv’et. Tidligere har jeg jo ellers fået besked på, at Nuller kun var til, når jeg skulle sove.
I går fik jeg så også noget Playmobil i gave, fordi jeg havde været så dygtig til at undvære Nulle-poterne. Så alt i alt har det været fint, at Nuller har fået fjernet poterne – også selvom jeg syntes, at det var lidt synd for hende til at starte med.
Så har Vilde også fejret fødselsdag. Dagen før hendes rigtige fødselsdag, havde vi jo gæster. Og på selve dagen vækkede vi hende med fødselsdagssang.
Da hun så blev hentet i vuggestuen, tog vi over i Landbohøjskolens Have, hvor også Zandra, Shyam, Olivia og Jolie kom. Her spiste vi muffins og drak kakao. Og bagefter var jeg lidt i gården.
Næste dag blev jeg hentet tidligt, for at vi kunne besøge farmor, der stadig lå på hospitalet. Og om lørdagen besøgte vi hende igen, for der var hun blevet opereret om fredagen.
Om søndagen var vi alle fire ude på en køretur til Amager, for at kigge på kolonihaver – som mor og far har overvejet at købe. Vi var også ved stranden på Amager Strandpark. Og selvom det var ret koldt og blæsende, så kunne vi godt spise en is alligevel. Kan vi kom tilbage igen, var jeg nede i gården. Lidt efter kom Olivia også ned, og hun fik lov til at spise hos os.
I forrige weekend var vi så en tur til Jylland. Grunden var, at oldefar var død – 102 år gammel. Så han skulle begraves fredags.
Selve køreturen var lidt lang, men det var ok, for jeg fik lov til at komme med ind til begravelsen sammen med mor, far og Vilde. Jeg opførte mig rigtig pænt og sad helt stille. Jeg blev dog lidt ked af det under første salme og sagde “det er synd for oldefar” til mor.
Efter begravelsen var der smørrebrød på en restaurant i nærheden. Og da vi havde været lidt der, kørte vi mod Kolding, hvor vi skulle overnatte på Kolding Byferie. Her fik jeg et værelse med køjeseng, som jeg skulle dele med Vilde. Hun sov nederst og jeg sov øverst.
Næste morgen var vi først på legeplads, og bagefter gik jeg en tur med mor rundt Kolding, mens Vilde sov til middag. Efter frokost var vi i et stort badeland, hvor jeg prøvede en hel masse – og var meget modig. Jeg hoppede bl.a. ud fra et-meter vippen. Det gjorde dog lidt ondt, da jeg landede på maven i vandet – så det havde jeg ikke lyst til at prøve igen.
Vandrutsjebanen fik jeg til gengæld prøvet flere gange. Først kørte jeg nogle ture med mor og far, men så fik jeg taget mig mod til at prøve den alene – og da jeg havde kørt første tur alene, var jeg slet ikke til at stoppe igen. Efter badelandet fik vi en stor is, og så var det ellers tilbage til lejligheden igen.
Om søndagen var det tid til at tage hjemad igen. Så da vi havde pakket, kørte vi mod Sjælland. På vejen stoppede vi i Odense Zoologiske Have. Her var der en masse sjove dyr – men det bedste var nu alligevel legepladserne.
Der var dog ét tidspunkt, hvor det ikke var så sjovt. Mens mor og far bestilte mad, legede jeg alene. Og her var jeg modig nok til at prøve en stejl rutsjebane. Det gik dog lidt galt, for jeg fik for meget fart på og kunne ikke helt styre det. Så jeg slog mig og fik sand i hovedet. Heldigvis var der nogen, som så at jeg var blevet ked af det og hjalp mig med at finde mor og far.
Mor og far syntes vist, at jeg havde været modig og prøve rutsjebanen helt alene – selvom den faktisk var beregnet for børn på minimum seks år. Efter frokosten tog jeg da også en tur mere på samme rutsjebane – men denne gang hjalp far mig i gang og mor greb mig.
Inden vi skulle hjem igen, blev jeg også malet i ansigtet som en leopard. Det var rigtig flot, og mange kiggede efter mig. Eneste problem var, at malingen røg lidt af ved munden, da jeg bagefter spiste is.
Det var en rigtig sjov dag – som gjorde mig meget træt. Så allerede efter ti minutter sov jeg i bilen, da vi kørte hjemad – og jeg vågnede ikke før, at vi nåede Frederiksberg.
Sidste weekend startede allerede fredag, da der var Store Bededag den dag. Så jeg var hjemme fra børnehave. Om formiddagen malede jeg på lærred sammen med mor og Vilde, og om eftermiddagen var Vilde og jeg på Bülowsvejs legeplads.
Lørdag var jeg med far på biblioteket og i Frederiksberg Centret. Og lidt senere var vi alle fire på besøg hos farmor, som var kommet hjem fra hospitalet.
Lige da vi kom hjem fra farmor, mødte vi Zandra, Shyam, Olivia og Jolie ude på gaden. Og det var åbenbart meningen, at de skulle spise hos os, så de kom direkte med op. Efter at vi havde spist aftensmad, blev Olivia og jeg lagt på to madrasser under min seng. Her lå vi og skiftedes til at fortælle historier, så den blev først 21.30, inden jeg sov.
Det forhindrede mig dog ikke i at vågne kl. 6 næste morgen – et tidspunkt som jeg i øvrigt er begyndt at vågne på igen. Jeg havde jo ellers sovet til kl. 6.40 hver morgen, men nu vågner jeg ofte lidt i 6 i stedet. Det er mor og far vist ikke så tilfreds med.
Søndagen startede med afslapning hjemme, inden vi tog på McDonalds. Bagefter var vi til loppemarked i Jægersborggade, inden vi sluttede på legepladsen ved Assistens Kirkegården. Dagen sluttede af med, at mor havde arrangeret en skattejagt i lejligheden, hvor jeg skulle følge nogle spor – for til sidste at finde slik-skatten i sofaen. Og så var jeg ellers også godt træt, for jeg havde jo ikke fået min fulde nattesøvn.
Heldigvis er det også blevet lidt bedre vejr – selvom foråret ikke for alvor er kommet. Og det er ret godt, for jeg har været en del ude sammen med børnehaven på det seneste. En dag var vi til atletikdag på Frederiksberg Stadion, og to dage senere var vi i Zoologisk Have. Der har også været legedag på børnehavens legeplads, hvor man kunne prøve en masse forskellige lege – og jeg prøvede dem alle sammen.
I tirsdags var jeg dog ikke i børnehave, for her tog mor, Vilde og jeg en tur op til mormor og morfar (mens far var på arbejde). Her var Linus også på besøg, så det var rigtig hyggeligt.
Det gode vejr har også betydet, at jeg har leget en del i gården med Olivia, Rosa og en lidt ældre pige, der hedder Lulu. Og bagefter har Olivia spist aftensmad hos os flere gange.
I torsdags var det ekstra godt vejr, så vi besluttede at grille i gården sammen med Zandra, Shyam, Olivia, Jolie, Peter, Rie, Rosa og Anna. Mor var til gengæld ikke med, for hun skulle i teatret sammen med en veninde. Efter maden fik vi is og legede – bl.a. kørte vi om kamp på hvert vores løbehjul. Det var rigtig hyggeligt, så det blev lidt sent, inden jeg kom i seng.
Skulle det blive dårligt vejr, er jeg dog også forberedt, for mor har købt nogle nye gummistøvler til mig. Faktisk blev jeg så glad for dem, at jeg gerne ville sove med dem på. Der gik dog ikke så lang tid, før jeg fandt ud af, at det nok ville blive for varmt.
Så har jeg også været til noget, der hedder capoeira. Det er brasiliansk og er en form for kampsport. Man må dog ikke ramme hinanden, så i stedet danser man rundt og forsøger at lave de bedste moves.
Jeg har haft to prøvetimer, og det har været ret sjovt. Jeg har dog også været lidt generet og ikke rigtig haft lyst til at være med til alle tingene. Problemet har også været, at jeg er startet midt på en sæson, så de andre er meget bedre end mig. Men forhåbentlig får jeg lært de forskellige ting.
Og så kan jeg åbenbart stadig sige noget, der er sjovt (og lidt misforstået). Forleden fortalte jeg mor og sandkassen i børnehaven og sagde: “Vi graver ned til kineserne. Det er de der mursten, der er under sandet i sandkassen”.
